Vores ejerforening "Grønnegården 2"  består (af historiske og lokalplansmæssige årsager) faktisk af to foreninger:

"Ejerlejlighedsforeningen matr. nr. 6-bm Hundie by, Kildebrønde" og "Grundejerforeningen Grønnegården II (nr. 539-581 + 673-684)",

"Ejerlejlighedsforeningen" varetager bygningernes drift og vedligeholdelse samt foreningens vandregnskab og vandforbrug, der aflæses pr. 31. december

"Grundejerforeningen" varetager drift og vedligeholdelse af fællesarealerne.

Samlet kalder vi det bare "Grønnegården 2" eller EFG2 og vi administrerer det praktisk som en forening. Foreningens bestyrelse tegnes af 5 medlemmer og 2 suppleanter der vælges på generalforsamlingen.

Herudover har vi en helt separat "Antenne- og Varmeforeningen" der er fælles med de andre ejerforeninger. Den varetager alle ejernes forbrug af varme samt antenne- og bredbåndsforbindelse via YouSee.

Elforbrug leveres individuelt pr. måler via DONG.